Underskrift.dk er en dansk platform, hvor du kan starte en underskriftsindsamling eller støtte en sag, du brænder for. Du kan samle opbakning til både lokale spørgsmål og større forandringer. Eksempelvis at bevare et fritidstilbud, forbedre skoleveje eller påvirke en beslutning.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Ofte stillede spørgsmål
Find svar på de mest almindelige spørgsmål om Underskrift.dk og vores underskriftsindsamlinger.
Senest opdateret 14. september 2026Din sag starter her
Få svar på, hvad underskrift.dk er, og hvordan du kommer i gang.
Ja. Det er gratis at oprette en indsamling og skrive under. Der er ingen gebyrer eller krav om betaling for at få din sag vist.
Underskrift.dk ejes og drives af Devilfish Media ApS, CVR-nr. 37359807. Se kontaktoplysninger i vores betingelser.
En donation til underskrift.dk støtter platformens drift. Den går ikke til den enkelte indsamling. Det er frivilligt at donere, og du kan bruge platformen uden at betale.
Donationer refunderes som udgangspunkt ikke. Ved betalingsfejl eller uautoriseret betaling skal du hurtigst muligt kontakte support@underskrift.dk. Læs betingelserne for donationer.
Underskrift.dk kan bruges til sager rettet mod eksempelvis kommuner, virksomheder og organisationer. Borgerforslag.dk er Folketingets officielle ordning, hvor et forslag med 50.000 stemmeberettigede støtter kan blive fremsat som beslutningsforslag. Underskrifter her på siden tæller ikke med på borgerforslag.dk. Læs om borgerforslagsordningen.
Nej. En indsamling viser opbakning og kan være et godt udgangspunkt for dialog. Resultatet afhænger blandt andet af sagen og af dem, der træffer beslutningen.
En indsamling udtrykker opretterens og underskrivernes holdning. At den findes på platformen, er ikke i sig selv en støtteerklæring fra underskrift.dk.
Giv din sag en god start
Find hjælp til at oprette din indsamling, samle opbakning og følge op.
Du skal være mindst 18 år og have en bekræftet konto. Du skal bruge dit fulde navn eller en registreret organisations officielle navn. Læs betingelserne for oprettelse.
Klik på »Opret indsamling«, og opret en konto eller log ind. Ved tilmelding får du en mail, hvor du bekræfter din konto og opretter en adgangskode. Derefter følger du oprettelsens tre trin og udfylder oplysningerne om din sag. Opret en konto.
Forklar, hvad du ønsker ændret, hvorfor det er vigtigt, og hvem der kan gøre noget ved det. Vælg en tydelig overskrift, og brug korte afsnit. Et konkret eksempel og relevante kilder kan gøre det lettere for andre at forstå og tage stilling til sagen.
Du er ansvarlig for indholdet. Det skal være korrekt og lovligt. Blandt andet chikane, had, identitetsmisbrug og krænkelse af andres rettigheder er forbudt. Læs alle indholdsreglerne.
Vælg den person, virksomhed eller myndighed, der har mulighed for at opfylde dit ønske. Handler sagen om en kommunal legeplads, kan kommunen være den rette modtager. En tydelig modtager gør det lettere at planlægge, hvordan du følger op.
Start med dem, som sagen berører. Del linket med dit netværk, relevante foreninger og grupper på sociale medier. Forklar kort, hvorfor sagen betyder noget, og bed gerne dine støtter om at dele videre. I lokale sager kan lokalavisen også være relevant at kontakte.
Der findes ikke ét antal, der passer til alle sager. I en lokal sag kan opbakning fra de berørte borgere have stor betydning. Sæt gerne et realistisk mål, og overvej også, hvornår underskrifterne skal afleveres for at kunne påvirke beslutningen.
Log ind, og åbn din indsamling i kontrolpanelet. Her kan du følge underskrifterne og se statistikken. Brug overblikket til at følge udviklingen, mens du deler indsamlingen og arbejder videre med sagen.
Du kan dele nyt om sagen med dine støtter. Opdateringer på mail kræver underskriverens samtykke. Se privatlivspolitikken.
Åbn din indsamling i kontrolpanelet, og brug eksportfunktionen til at hente underskrifterne. Du kan bruge listen, når du skal aflevere indsamlingen til dens modtager. Læs om indsamling og download.
Oplysningerne må kun bruges til indsamlingens formål. Du må ikke sælge dem eller bruge dem til uvedkommende markedsføring. Som opretter er du selvstændig dataansvarlig. Læs om dit ansvar.
Det gør du som opretter. Kontakt modtageren, og aftal en passende form for aflevering. Præsenter dit ønske og den indsamlede opbakning, og bed om et svar eller et konkret næste skridt. Fortæl gerne dine støtter, hvordan afleveringen gik.
Godt at vide, før du skriver under
Få svar om din underskrift, dine oplysninger og dine muligheder.
Åbn indsamlingen, og læs, hvad du støtter. Udfyld formularen med navn, mailadresse og postnummer. Du kan også tilføje en kommentar og vælge, om dit navn skal vises. Send formularen, og følg bekræftelsen på mail.
Nej. Du kan skrive under som gæst. En konto giver dig mulighed for at administrere dine underskrifter fra kontrolpanelet.
Bekræftelsen hjælper med at sikre, at du har adgang til den mailadresse, der er brugt. Det mindsker risikoen for misbrug. Mailbekræftelse er ikke det samme som identifikation med MitID.
Vent et par minutter, og tjek spam eller uønsket post. Hvis mailen stadig mangler, kan du skrive til support@underskrift.dk med et link til indsamlingen og den mailadresse, du brugte.
Ja. Markér »Jeg ønsker ikke mit navn vist på denne indsamling« i formularen. Du skal stadig oplyse dit rigtige navn, når du skriver under. Valget skjuler dit navn for andre besøgende. Se underskriftsformularen.
Opretteren kan se navn, mailadresse, postnummer, land og kommentar, også når dit navn er skjult offentligt. Din mailadresse vises aldrig offentligt. Underskriftlisten kan afleveres til indsamlingens modtager. Læs privatlivspolitikken.
Du får en bekræftelsesmail. Opdateringer om sagen sendes med dit samtykke og kan afmeldes via linket i mailen. Læs om mails og samtykke.
Du kan fjerne den på to måder:
- Via kontrolpanelet: Log ind med den mailadresse, du brugte til at underskrive. Har du ikke en konto, opretter du en med samme mailadresse. Herefter kan du fjerne underskriften fra kontrolpanelet.
- Som gæst: Udfyld underskriftsformularen på den samme indsamling igen med samme mailadresse. Du modtager så en mail med et link til at fjerne din eksisterende underskrift.
Brug dine egne oplysninger. Vil andre støtte sagen, så send dem linket, så de selv kan tage stilling og skrive under.
Skriv til privatliv@underskrift.dk. Vi svarer inden for en måned og kan bede dig bekræfte din identitet. Læs om dine rettigheder.
Send et link og en kort forklaring til misbrug@underskrift.dk. Vedlæg gerne et skærmbillede, hvis det drejer sig om en bestemt kommentar. Se kontaktoplysninger.