Da DR udkom med dokumentaren “sexisme i musikbranchen”, gav det et håb om mere opmærksomhed på den strukturelle undertrykkelse og manglende repræsentation af kvinder i musikbranchen, men det var også en mulighed for, og en start på, et bredere fokus på diversitet der ikke kun handlede om kvinder men også artister og musikere der er minoriserede på andre måder, såsom minoritets etniske artister, handicappede artister, tykke artister, queer artister såsom transkønnede artister, non-binære artister, homoseksuelle artister osv!
Pt og altid har de store pladeselskaber været domineret af artister af den absolutte mest priviligerede gruppe i vores samfund, og vi finder det forkasteligt at Danmarks Radio som et public service medie, eget af staten og betalt af bl.a. vores skattekroner, spejler det billede af privilegie dominans i bl.a. lydbilledet på P3 og de artister der bliver valgt til at komme i A rotation i radioen og til at spille til bl.a. P3 guld.
Vi mener at det er DR’s opgave som public service medie og med den enorme magt og ressourcestyrke de har, at bruge deres platform til at træffe de modige og progressive og ligestillings-fremmende valg. DR har midlerne til at kunne træffe et valg om at promovere musik der netop ikke er populært i forvejen pga at den musik og artisterne bag har massiv opbakning i ryggen i form af penge fra store kapitalistiske pladeselskaber, ELLER musik der har potientialet til at blive populært grundet samfundets kapitalistiske og patriarkalske strukturer der hylder den hvide, tynde, unge, smukke, upolitiske krop og/eller den hvide hetero cis kønnede ikke handicappede mand.
På trods af initiativet “Kvinder I Musik” er der stadig ikke sket den store synlige foreskel når vi fx ser på P3 guld’s lineup med 12 mænd og 2 kvinder, for ikke at snakke om at de alle er hvide og der kun er 1 queer artist og alle er tynde og ikke handicappede.
P3musik udtaler at de, citat -
“…arbejder bevidst på at få forskellige kunstnere og genre og udtryk med til P3 guld. Repræsentation er noget vi generelt arbejder med på DR på tværs af events og tiltag for det er selvfølgelig ekstremt vigtigt”
Men hvor er resultatet af det arbejde?
Hvad går arbejdet ud på?
Hvor kan vi se at det er vigtigt for P3 og DR?
Vi vil gerne holde DR og P3 op på deres ansvar og med deres egne ord, deres “arbejde for repræsentation” og indtil vi ser en udvikling og en klar retning mod ligestilling, diversitet, og repræsentation,
vil vi holde dem op på dette.
Hilsen folk fra musikbranchen og andre der er træt af pis
